Hus Forbi

Hus forbi

Landsdækkende fællesskaber

Hus Forbi har 27 års erfaring med at skabe fællesskaber og værdig beskæftigelse for hjemløse og socialt udsatte over hele landet. Det gør man gennem forskellige aktiviteter, herunder at sælge avisen Hus Forbi samt Hus Forbi pant, som er en nonprofit flaskeindsamlingsservice. Hus Forbi hjælper på mange fronter lige fra retshjælp over dyreforsikringer og transport til medicin.

Hus Forbi pant er en nonprofit flaskeindsamlingsservice, der giver socialt, udsatte et konkret arbejde, ved at firmaer, institutioner, organisationer og private donerer deres flaskepant.
Den primære målsætning er at skabe arbejdspladser for hjemløse/socialt udsatte.

Gennem denne indsats bliver mennesker med sociale og psykiske problemer, som er langt fra det ordinære arbejdsmarked, ansat som chauffører på det sociale frikort. Medarbejderne kører ud og henter tomme flasker og dåser med pant hos virksomheder og private. Dermed får en gruppe af de mest udsatte mennesker i Danmark adgang til et forpligtende arbejdsfællesskab, et lønnet arbejde, og til oplevelsen af at høre til og at bidrage til samfundet på en meningsfuld og værdig måde. Dette øger selvværdet, motivationen og trivslen for den enkelte.

Bygma Fonden har støttet Hus Forbi pant, med en forventning om at kunne hjælpe yderligere op til 40 hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte i løbet af de næste to år.

Fakta

Projekt:
Landsdækkende fællesskaber

Projektejer:
Hus Forbi

Støtte år:
2024

Dette projekt støtter følgende Verdensmål:

 

Se flere projekter