Danmarks Indsamling 2025
Hjælp til børn i nød
Danmarks Indsamling har som hovedformål at hjælpe børn i verdens fattigste lande, særligt dem ramt af glemte kriser, krig, sult og naturkatastrofer. Indsamlingen støtter langsigtede udviklingsprojekter, der sikrer basale behov som mad, rent vand, lægehjælp og uddannelse, og bidrager dermed til FN’s Verdensmål.
Fattigdommen er værre end jeg forestillede mig. Men det er opløftende at se, at støtten fx. kan flytte folk ud af flygtningelejre. Når de får en lille smule hjælp, så gør det en verden til forskel.
Helle Grevy Gotfredsen, PA i Bygma Gruppen, efter sin rejse til Somalialand.
“Det, der nok gør størst indtryk, er den ekstreme elendighed og nød, vi møder. Det rammer særligt hårdt, når det handler om børn. Heldigvis giver rejsen os også håb – fordi vi ser og oplever helt konkret, hvordan donationer gør en forskel.
Klimaet har drevet folk på flugt
Indtrykkene kom primært fra Nasa-Hablood, en såkaldt IDP camp – Internally Displaced People. De er altså internt fordrevne i deres eget land. De er flygtet fra deres hjem og deres daglige indtægter, fordi klimaet ikke længere gør det muligt at overleve i området.
Nasa-Hablood ligger i landområdet i Somaliland. Her bor ca. 500 familier og kun 100 af dem har adgang til latriner. Der er ingen vand, det kommer i tankbiler en gang om ugen.
De lever af ingenting i et område, hvor der intet er – de står op hver morgen til endnu en dag, der udelukkende handler om overlevelse, fordi de mest basale fornødenheder som mad og vand er en daglig kamp. Lægehjælp og skoler ligger langt væk, og kun et fåtal har råd til at sende børnene i skole.
Smartfarming er en del af løsningen
Projekt Smart Farming er en del af løsningen, som donationerne bl.a. går til. Dvs. et testcenter, hvor lokale, unge mennesker lærer at dyrke grøntsager med agroponic teknikker, hvor man udnytter vand og næring optimalt ved at dyrke i sække og drypvande og finder planter, som kan klare de ekstreme forhold, der er i Somaliland.
Målet er, at anlæg som disse skal etableres i IDP camps som Nasa-Hablood og skabe et bedre grundlag for familierne for at klare sig og på sigt flytte ud af lejren.
Når vi giver viden, giver vi håb
En af de opløftende historier var en mor, som tidligere havde boet i flygtningelejren, men nu har fået eget tag over hovedet, hvorfra hun driver en lille restaurant. I dag har hun en indkomst, så hun kan forsørge sin familie, og ikke mindst har hun råd til at sende børnene i skole, så de forhåbentlig kan få en uddannelse. Det er hjælp-til-selvhjælp – og det gør en kæmpe forskel.
Fakta
Projekt:
Klimasikring og landbrug – Somaliland
Projektejer:
Danmarks Indsamling
Støtte år:
2025
Dette projekt støtter følgende Verdensmål:








